Alle andre sagde nej, men jeg sagde ja!
29. januar 2016
Jeg sagde ja til at hjælpe Joan, som nu har fået den erstatning hun har ret til.
Joan har mødt megen modgang. I 2006 fik hun stillet diagnosen sclerose, og hun må i dag leve med de gener sygdommen byder hende. Men endnu værre er det, at diagnosen allerede kunne være stillet i 2001.
Hvis det var sket, kunne hun have modtaget behandling meget tidligere, som kunne have bremset udviklingen i hendes sygdom. I dag er hun på førtidspension.
Da hun kom til KLA Personskade med sin sag, havde hun fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne ved Patienterstatningen, som udbetaler erstatning for patientskader. Hun havde brug for hjælp til at klage over afgørelsen, men ingen ville hjælpe hende.
Jeg gik ind i sagen. Jeg klagede, men fik også nej i Ankenævnet for Patienterstatningen. Et afslag jeg ikke kunne acceptere.
Jeg søgte derfor fri proces, så sagen kunne blive prøvet ved domstolene. Men vi fik afslag. Jeg troede på sagen og valgte derfor at føre den alligevel, med risiko for at tabe og ikke få betaling for vores arbejde. Joan skulle have, hvad hun havde krav på.
Ved byretten fik vi også et nej til erstatning, men jeg gav stadig ikke op. Vi tog sagen videre til Landsretten, som gav Joan medhold. Hun havde krav på erstatning for tab af erhvervsevne på 35 % på grund af den forsinkede diagnose, og det fik hun dom for.
Gitte Møller Iversen, Advokat(H) og leder af KLA Personskade
Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!