Har du tegnet ansvarsforsikring?
16. marts 2016
Det er værd at overveje!
Henrik er i hvert fald glad for, at hans kammerat Sven havde tegnet en ansvarsforsikring.
Sven var nemlig skyld i at Henrik slog nakke og baghoved til en privatfest. En alvorlig skade som betød, at Henrik blev sygemeldt og mistede sit arbejde.
Skaden skete, da en beruset Sven dansede vildt rundt i stuen og bumlede ind i Henrik, som faldt og slog hovedet i sofabordet.
Henrik og Sven er stadig gode venner, men Henrik valgte alligevel at gøre et erstatningskrav gældende overfor Sven.
Sven havde heldigvis tegnet en ansvarsforsikring, som efter dom i sagen er forpligtet til at udbetale erstatning til Henrik.
Selvom Sven ikke gjorde det med vilje, var det stadig en uagtsom handling, som han var ansvarlig for.
Hvis Sven ikke havde tegnet ansvarsforsikring, ville han være forpligtet til at udbetale erstatning af egen lomme.
En dårlig situation for både Sven og Henrik.
Hos KLA Personskade tilbyder vi altid en gratis og grundig vurdering af din erstatningssag.
Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!