Skip to main content

Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Uncategorized

Når lægevurderingen bliver for holdningsbaseret

By 22/07/2019maj 15th, 2024No Comments

Når man er kommet til skade og ikke slipper uden mén, skal der laves en speciallægeundersøgelse, der beskriver, hvilke gener man har. Erklæringen er det vigtigste grundlag for vurderingen af skadens omfang og dermed den erstatning, man er berettiget til- så længe vi ikke er i en retssag; Her tager Retslægerådet over.

 

Derfor er speciallægeerklæringen vigtig.

 

Vi kan genkende, at når der er tale om holdningsbaserede lidelser, såsom piskesmæld og refleksdystrofi, så er der ved nogle selskaber en tendens til at vippe skadelidte forbi de læger, der har modstand mod lidelserne. Ofte er undersøgelsesforløbet urart og den erklæring, der kommer ud af det, svært lidt genkendelig for skadelidte.

 

Det er vigtigt for begge parter, at der er tillid til det materiale, sagen skal afgøres ud fra. Derfor er vi nødt til at tage den kamp med selskaberne, der i øvrigt har verseret alle de år, jeg har været i gamet.

 

Os der er omkring skadelidte – hvad enten det er forsikringsselskaber eller advokater – har et stort ansvar for, at vedkommende ikke bliver kastebold i denne kamp.

 

Vi går derfor efter at finde frem til en speciallæge, som begge parter har tillid til. Der er nemlig også læger, der skriver for  ”skadelidte-venlige ” erklæringer, som ikke nødvendigvis hjælper i sidste ende.

 

En god speciallægeerklæring er en grundig og saglig beskrivelse, som begge parter kan læne sig op ad – så er det skadelidte, der er i centrum – og ikke lægen og lægens holdninger.