Sagen handlede om Helle, der i august 2010 fik foretaget en gastric bypass operation på grund af overvægt. Operationen forløb ukompliceret og havde en gavnlig effekt i forhold til vægten, og Helle var glad.
I april 2011 fik Helle konstateret galdesten. Helle blev opereret, men det lykkedes ikke at fjerne galdestenen, som dog efterfølgende blev knust ad flere omgange. Herefter fulgte et langt forløb for Helle med flere operationer på grund af galdeblærebetændelse, sepsis, udvikling af leverabsces, gulsot, anlæggelse af dræn og fjernelse af galdeblæren. Helle var indlagt i 3 måneder og tabte sig fra 67 kg til 38 kg – og var reelt i livsfare.
Helle klagede over forløbet til Patienterstatningen, men fik afvist sagen. Herefter opsøgte Helle os, og vi klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Ankenævnet for Patienterstatningen afviste, at forløbet i forbindelse med galdestensoperationen kunne anerkendes som en patientskade. Der var enighed mellem parterne om, at behandlingen var foretaget i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægefaglige retningslinjer – men vi gjorde gældende, at forløbet skulle anerkendes efter klage- og erstatningslovens (KEL) § 20, stk. 1, nr. 4, idet forløbet måtte anses for at have været mere omfattende end, hvad hun med rimelighed måtte tåle i forlængelse af en operation for galdesten.
Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede imidlertid, at forløbet med udvikling af galdeblærebetændelse, leverabsces og fjernelse af galdeblæren efter en operation for galdesten ikke er tilstrækkeligt sjældent forekommende, idet dette ses i mere end 2 procent af lignende behandlingsforløb, hvor der har været foretaget en gastric bypass-operation. Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede desuden, at forløbet ikke var tilstrækkeligt alvorligt set i forhold til grundsygdommen overvægt.
Vi udtog stævning og stillede spørgsmål til Retslægerådet, som udtalte, at et forløb, som det Helle havde været igennem i forbindelse med galdestensoperationerne optrådte i mindre end 2 procent – også for personer, som havde gennemgået en gastric bypass-operation.
Vi gjorde desuden gældende, at Helles forløb skulle vurderes i forhold til galdesten som grundsygdom og ikke overvægt som grundsygdom, idet forløbet i forbindelse med operationerne for galdesten ikke kunne anses for at være en komplikation til gastric bypass-operationen – specielt henset til, at Helle var kommet sig fint efter gastric bypass-operationen og havde genoptaget sit arbejde og arbejdet i ca. 5 måneder, inden hun fik galdesten.
Byretten gav os medhold i, at forløbet i forbindelse med galdestensoperationerne skulle anerkendes efter KEL § 20, stk. 1 nr. 4, idet der var tale om såvel en sjælden som en alvorlig komplikation til en galdestensoperation.
Ankenævnet for Patienterstatningen ankede dommen til Østre Landsret, og Helle måtte gennem en ny retssag.
To landsretsdommere mente, at forløbet efter de foreliggende oplysninger skulle opdeles i tiden før og efter galdestenen. Derfor anså de galdesten som grundlidelsen, således at sjældenheds- og alvorlighedskriteriet skulle vurderes på baggrund af denne lidelse. Herefter og af de grunde, som byretten havde anført, stemte de for at stadfæste byrettens dom.
Èn landsretsdommer vurderede, at sjældenhedskriteriet ikke var opfyldt og stemte derfor for at frifinde ankenævnet.
Da afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, blev byrettens dom stadfæstet, således at Helles forløb efter operation for galdesten skulle anerkendes som en patientskade efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Helle kan derfor nu se frem til at få den erstatning, hun er berettiget til.